Tuesday, February 07, 2012
 English (United States) Dansk (Danmark)

Program Support and other discussions

Minimize
Resultat System 4 Beta 2 Frigivet
Last Post 12 Jul 2010 10:30 PM by Bjarne Riis. 1 Replies.
Printer Friendly
Sort:
PrevPrev NextNext
You are not authorized to post a reply.
Author Messages Informative
Bjarne RiisUser is Offline
Senior Member
Senior Member
Posts:16
Avatar

--
15 Jun 2010 08:32 AM  

Resultat System 4 Beta 2 er nu frigivet. Der er kommet mange nye funktioner og fejlrettelser til siden Beta 1. Efter at have testet programmet siden Beta 1 og senest på et stort Internationalt Stævne er et min overbevisning at programmet er så langt at det kan anvendes i delvis produktion. Der er dog naturligvis stadig fejl og en del funktioner der endnu ikke er lavet, men disse vil blive rettet og udviklet i den næste måneds tid.

Administration
Der er ofte brug for diverse rapporter og andet funktionalitet der typisk hjælper Sekretariatet i deres arbejde. Da Web udgaven af Resultat System 4 ikke er eksponeret på stævnepladsen i form af at data der vises direkte for publikum, er det besluttet at denne type funktioner kun vil kunne kaldes fra dette program. Display udgaven vil kun anvendes til at vise resultater på storskærme. Så skal der udskrives rapporter eller laves andet administrativt arbejde, så skal disse funktioner altså findes i Web Udgaven.

Donation
Der bruges rigtig mange timer på udvikling af dette program og jeg har nogle udgifter til indkøb af software. Jeg har dog ingen planer om at ændre programmet til at blive et betalbart program, men skulle du have glæde af programmet, så modtages en frivillig donation med stor tak. I programmet kan man klikke på 'Hjælp|Om Resultat System 4' og der er nu en 'Doner' knap hvor man give et bidrag til den fortsatte udvikling. På forhånd tak.

Nyheder i Beta 2


Fælles:

  • Understøttelse af Winners Round baseret på FEI reglerne. I denne udgave er programmet fast programmeret til at håndtere en Winners Round med følgende kriterier: Minimum 12 ryttere i omspringningen eller alle fejlfri hvis der er flere end 12 eller 25% af alle fremmødte ryttere. Inden programmet frigives vil der være mulighed for at justere på ovenstående parametere så det giver en større fleksibilitet i forhold til at styre hvem der går i omspringningen. For at bruge denne funktion skal du vælge Metode B6 i Stævnesystemet.
  • Ved internationale stævner kan der nu vises et landeflag i stedet for navnet på landet. Dette flag vil erstatte klubnavnet. Programmet kigger i de første tre bogstaver af klubnavnet, som derfor skal indeholde landebetegnelsen. Eksempler på dette er: Dan eller Den for Danmark og Sve eller SWE for Sverige. Man slår denne funktion til for et helt stævne, og det betyder at alle klasser ved et stævne får vist et landeflag i stedet for Klubnavn. For at slå funktionen til vælges menuen 'Handlinger' og derefter 'Rediger Klasse data'. Øverst på det vindue der åbnes kan man sætte kryds i feltet 'Brug flag til at vise rytterens nationalitet'. Er dette felt ikke afkrydset vil teksten der er indtastet under Klubnavn/Klubinitialer vises.
  • Ved nogle Stævner kan der ikke tilmeldes ryttere til en klasse før meget sent i forløbet. Systemet vil nu give en klassen en status der hedder 'Ikke Klar' hvis dette registreres.

Web Udgave:

  • Afholdes der Internationale Stævner kan programmet nu producere en næsten færdig Stævne Indberetning til FEI, i det Excel format FEI kræver. For dem der har prøvet dette ved I at denne rapport sparer Sekretariatet op til flere dages arbejde og det tager kun programmet ca. 30. sekunder at lave den. Forudsætningen for at rapporten er så komplet som muligt er dog at rytternes FEI numre er tastet ind i Stævnesystemet. Dette er ikke en funktion der findes som standard, og derfor vil man snarest kunne gøre dette fra dette program. Funktionen kommer i en af de nærmeste udgaver.
  • I Panelet 'Stævneinformation' kan man nu se hvornår der sidste er produceret Web Resultater eller Startlister for det valgte stævne. Denne information er fælles for alle konsoller og man vil derfor også kunne se informationen hvis dette program startes op på en anden Computer.
  • Ved dårlig upload hastighed eller forbindelse, kan programmet nogle gange skulle bruge mere tid på at producere og sender Web filerne til FTP serveren, end det interval der er specificeret under Indstillinger. Programmet monitorerer nu automatisk dette, og vil justere opdaterings intervallet så det passer med det miljø programmet kører i.

Display Udgave:
Med Beta 2 følger også første udgave af Display udgaven af Resultat System 4. Som med Web udgaven er dette en helt ny version, men den anvender præcis samme 'motor' som Web udgaven og understøtter der med præcis de samme funktionaliteter som denne i form af metoder og regler. Programmet anvender rigtig multitasking og kan derfor lave opdateringer af data uden at forstyrre visningen på skærmen.
Af andre nyheder kan nævnes:

  • Mulighed for at automatisk skift af klasser. Man indstiller hvor mange minutter der skal gå fra den forrige klasse er færdig, og programmet vil så skifte til den næste klasse i tidsplanen når dette interval er gået. Dette vil naturligvis have effekt på alle Computere der er tilknyttet databasen. Standard tiden er 10 minuter og funktionen er automatisk slået til. Du ændrer tidsintervallet og slår funktionen fra eller til under menuen Indstillinger.
  • Mulighed for at gemme beskeder som standard beskeder, og derefter hurtigt hente dem frem igen. Samtidig kan programmet nu også vise et symbol der indikerer vigtigheden af den viste besked.

I forhold til Resultat System 2009 er der stadig enkelte funktioner der endnu ikke er lagt ind i denne Beta 2 udgave, men generelt er programmet funktionsdygtig og vil kunne anvendes i produktion. Følgende funktioner er planlagt inden den færdige udgave:

  • Mulighed for at ændre Skrifttyper og størrelse på de forskellige dele af skærmbilledet
  • Mulighed for at gemme Layout på de forskellige data lister som resultater og Startlister. Der vil komme et antal standard indstillinger med programmet, og man vil have mulighed for at gemme indstillinger i databasen og kan så hente dem på alle Computere der er tilsluttet databasen.Det gør det nemt at stille en ny Computer op på eksempelvis Tilskuerpladserne, opvarmningen ol. Har man en gang gemt en indstilling medkolonnebredder, skrifttyper ol. kan disse hentes ind på en hvilken som helst computer.
  • Mulighed for at sætte programmet i Fuld skærms Visning, således man skærer alt overflødig fra og kun viser det mest nødvendige på skærmen.

Da det er første udgave, modtages alt feedback med tak. Hvis der er større ændringer der ønskes er det vigtigt at denne information kommer så tidligt som muligt.

Installation:

  • Fra og med denne udgave er programmet opdateret til at anvende Microsoft .Net Framework 4 og findes dette ikke allerede på Computeren vil installationsprogrammet automatisk downloade og installere dette. Vær opmærksom på at dette kan tage 15-20 min. og din Computer skal genstartes efter installationen.
  • Med Beta 2 er udviklingsmiljøet også blevet flyttet til Microsoft Visual Studio 2010 og der anvendes nye version af Data komponenterne, derfor kan man ikke opgradere fra nogen tidligere version af Resultat System 4, og skal først afinstallere den tidligere version. Under denne afinstallering vil man blive spurgt om man vil fjerne Databasen. Her anbefaler jeg at man svarer Ja.
  • Der er ikke planlagt andre større ændringer i udviklingsmiljøet og jeg forventer derfor at man vil kunne lave løbende opgraderinger indtil den endelige version.

Funktioner der arbejdes på til den færdige version:

  • Web Udgave: FEI Numre kan nu opdateres direkte fra dette program. Du finder den nye funktion under Rapporter og Opdater FEI Numre
  • Web Udgave: Den fælles Stævne Besked kan nu også sættes fra denne udgave af programmet. Samtidig vil beskeden også blive vist på forsiden af Web siderne så man også på nettet kan se at stævnet eventuelt er midlertidigt afbrudt.
  • Web Udgave: Der er kommet en ny rapport der lister alle deltagere i Stævnet inklusiv de heste eller ponyer de måtte have med i stævnet. Listen er sorteret på fornavn, efternavn og navnet på hesten eller ponyen. Den vil blive generet som en del af den normale opdateringskørsel men vil også kunne vises på skærmen direkte fra menuen.
  • Display Udgave:Ny mulighed for at gemme Layout for Data Visningen i form a Startlister, Resultater og holdspringninger. Man kan justere teksttype og størrelse, samt justering af teksterne for alle kolonner inkl. kolonne bredden og derefter gemme denne indstilling i den centrale database. Fremover kan man nemt hente indstillingen ind på en hvilken som helst Computer. Der kan gemmes mange forskellige indstillinger og det giver en mulighed for nemt at sætte en ny Computer op der eksempelvis skal bruges til opvarmningen eller ridebanen.
  • Fælles: Diverse kosmetiske ændringer. Blandt andet nye ikoner til visning af status for rytterne.

Afsluttende
Som altid modtages alt feedback med glæde og programmet kan hentes her. Tak for alles tid med at teste.

Bjarne RiisUser is Offline
Senior Member
Senior Member
Posts:16
Avatar

--
12 Jul 2010 10:30 PM  

Beta 2 Version 4.0.12 er frigivet.

Så blev jeg klar med den næste og sidste Beta 2 udgave af programmet. Den næste version af programmerne vil være det jeg kalder Release Candidate, og det vil sige at det vil indeholde alle de funktioner jeg har planlagt til den Version 4.0 af programmet.

Nye og rettede funktioner i Version 4.0.12

  • Web Udgave: FEI Numre kan nu opdateres direkte fra dette program. Du finder den nye funktion under Rapporter og Opdater FEI Numre
  • Web Udgave: Den fælles Stævne Besked kan nu også sættes fra denne udgave af programmet. Samtidig vil beskeden også blive vist på forsiden af Web siderne så man også på nettet kan se at stævnet eventuelt er midlertidigt afbrudt.
  • Web Udgave: Der er kommet en ny rapport der lister alle deltagere i Stævnet inklusiv de heste eller ponyer de måtte have med i stævnet. Listen er sorteret på fornavn, efternavn og navnet på hesten eller ponyen. Den vil blive generet som en del af den normale opdateringskørsel men vil også kunne vises på skærmen direkte fra menuen.
  • Display Udgave:Ny mulighed for at gemme Layout for Data Visningen i form a Startlister, Resultater og holdspringninger. Man kan justere teksttype og størrelse, samt justering af teksterne for alle kolonner inkl. kolonne bredden og derefter gemme denne indstilling i den centrale database. Fremover kan man nemt hente indstillingen ind på en hvilken som helst Computer. Der kan gemmes mange forskellige indstillinger og det giver en mulighed for nemt at sætte en ny Computer op der eksempelvis skal bruges til opvarmningen eller ridebanen.
  • Display Udgave: Ny mulighed for at gemme Design opsætning for forskellige dele af Skærm formularen, så som Besked Linjen og overskrifterne til de enkelte grupper. Dette indstilles fra Menuen Indstillinger.
  • Fælles: Diverse kosmetiske ændringer. Blandt andet nye ikoner til visning af status for rytterne.

Planlagte Funktioner.
Følgende nye funktioner er stadig planlagt inden det endelige program frigives:

  • En Start Skema der pr. rytter kan give et overblik for et helt stævne med alle de klasser rytteren skal stille op i og med hvilke heste. Det overvejes stadig om det skal være et simpelt HTML/PDF Skema eller om det bliver lavet som et aktivt Web Program hvor man vil kunne vælge en rytter og så genereres skemaet automatisk.
  • Et Direkte Link til Rideforbundets DRFLive Web. Når man vælger et nyt Stævne er det planen at Web udgaven af programmet automatisk vil oprette et Link på DRFLive til dette Stævne og til det sted hvor Web Udgaven sender resultat filerne
  • Opdatering af Dokumentationen på dette Web Sted, så det passer til V4.0 af programmet.

Som altid, feedback er velkommen, og jeg vil forsøge at rette tingene så hurtigt som muligt, skulle der være fejl.

You are not authorized to post a reply.


Powered by Active Forums
  
Copyright 2010, Bjarne Riis